Link til notat fra turen (5,5 Mb)

 Skitse

Budapest er vokset op på begge sider af Donau som to byer.

Begyndelsen går tilbage til Romer- riget, hvor floden med militære forlægninger dannede en befæstet grænse mod rytterfolkene fra øst.

Efter ødelæggelser i middelalderen af indtrængende mongolske folk begynder de to byer ? Buda på højen på vestbredden og Pest på østbredden langsomt at vokse.

Humanisten, litteraten og forfatteren Claudio Magris fra Triest beretter fængslende i sit 500 sider essay om floden, der fra dens kilder i Schwarzwald løber de mange tusinde kilometre ud i Sortehavet. Gennem halv- delen af Europa, der etnisk, kulturelt, sprogligt og politisk udgør en kæmpemosaik af stammer, folkeslag og nationer - opstået, forsvundet eller genskabt - og hvor grænserne bestandigt har flyttet sig.

Magris´ essay må da også blive en rejse i tid og rum. Med selvfølge bevæger han sig frem og tilbage i historien og frem og til siderne i geografien for at give nogle pejlinger og ret- ninger gennem den store mosaik, der i de sidste to hundrede år op til I Verdenskrig udgør det Habsburgske rige. Ungarn med Budapest udgjorde en stor og betydningsfuld enhed i denne mosaik. Inden sam- menlægningen til en administrativ helhed i 1873 bestod Budapest af tre selvstændige byer.

Det tyske navn for byen var Ofen, Pest og Buda betyder ovn på henholdsvis slavisk og ungarsk. Der er blevet brændt kalksten på stedet gennem århundreder.

Navnene i sig selv fortæller om de kulturelle overlapninger gennem tiden. Efter frihedskampen mod østrigerne i midten af 1800-tallet kommer det med ?Der Ausgleich? i 1867 til en harmonisering, der medfører Ungarns ophøjelse i dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn.

I årene efter op til I Verdenskrig blev Budapest den dynamiske storby indenfor riget, en meget betydningsfuld finans- og industriby i Centraleuropa, der i indbyggertal overgik Wien ? impe- riets hovedstad.

Nødvendig for denne vækst var også sammenlægningen af de to byer Buda og Pest i 1873. På 50 år 4-dobledes byens befolkning.